Unge og ensomhed: De usynligt ensomme i genåbningens ekstase

I juni måned har vi i Plan B sat fokus på unge og ensomhed – en problematik, som kun er blevet mere og mere aktuel gennem det seneste års nedlukninger og isolation. I dette indlæg har vi samlet de vigtigste pointer, gode råd og videnskabelige undersøgelser, som vi har fundet inspirerende og brugbare i forhold til arbejdet med sårbare unge.

Ensomhed er stadig et tabu og mange unge skammer sig over den. Ikke mindst nu, hvor andre jubler over genåbningen, så kan ensomheden føles særligt ensom at være i.

I en tid, hvor den gradvise genåbning for nogle betyder, at sociale relationer og fællesskaber genopdages, så må vi være opmærksomme på, at ensomheden for andre kan trække længere spor. En række gode aktører er allerede opmærksomme på dette – kampagnen ’Få øje på ensomheden’ har eksempelvis samlet flere gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du selv eller en, du kender, får uønsket besøg af ensomheden, Red Barnet har netop offentliggjort en analyse, ”Bryd Barrieren”, hvor der peges på 10 barrierer, der skal nedbrydes, for at få udsatte unge tilbage i fællesskaberne, og også Ventilen, som Plan B i 2019 var med til at give Tine Bryld Prisen, arbejder målrettet med at forebygge ensomhed blandt unge.

Mens 2020 blev året, hvor mange oplevede at få ensomheden tæt ind på livet, så håber vi i Plan B, at 2021 bliver året, hvor vi kan bruge denne fælles erfaring og opmærksomhed til at bryde tabuet om ensomheden, så ingen unge skal sidde alene tilbage med en skamfuld ensomhed.

Ensomhedens paradoks

Det kan være svært at slippe ud af ensomhedens greb. Følelsen af ensomhed kan nemlig ledsages af en frygt for sociale fællesskaber og et negativ syn på andre. Tanker som ”andre vil mig nok ikke” og ”jeg er ikke god nok til at være med i fællesskabet” kan opstå.

Flere af de unge, vi har snakket med i Plan B, fortæller også, hvordan de i ensomheden mistede lysten til at opsøge venner og deltage i sociale arrangementer. Ensomhed kan altså på paradoksal vis medføre en lyst til at være alene og kan derfor hurtigt ende i en selvforstærkende ond spiral. 

Julie Christiansen, Ph.d. og forsker i ensomhed, forklarer i podcasten ”Ensomhed ændrer måden, vi tænker på”, hvordan ensomhed skærper vores opmærksomhed mod det sociale, som en naturlig reaktion på behovet for social kontakt. Det kan dog med tiden udvikle sig til en ’hyper-opmærksomhed’ overfor negative sociale signaler i omgivelserne, der kan resultere i social tilbagetrækning.

Ensomhed og identitet en verden efter lukketid

Det har ikke blot været de unges adgang til ungdomsklubben, caféen eller idrætshallen, der det seneste år har været begrænset. Døren ind til et større identitetsprojekt har også været lukket og låst. Adgang til sociale fællesskaber spiller nemlig en afgørende rolle i unges udvikling af identitet. Unge spejler sig i jævnaldrende, og igennem fællesskaber kan der opnås adgang til identitetsbærende værdier og erfaringer, som danner grundlag for, at den unge lærer sig selv at kende. Ensomhed og isolation fra fællesskaber kan derfor være særligt alvorligt i ungdomslivet (Lasgaard, M. 2010. Ensom i en social verden. Psyke & Logos, 31, 206-231).

I Plan B har vi snakket med mange unge, der det seneste år har haft ensomheden tæt ind på livet. Flere fortæller, hvordan isolationen fra fællesskabet med jævnaldrende har ført til en tomhedsfølelse og en tvivl om, hvem de selv er. Flere beskriver at sidde tilbage med bekymringen ”hvordan finder jeg tilbage mig selv igen?” Vi er derfor glade for, at der fra politisk side sættes fokus på vigtigheden af fællesskaber og hvordan vi sammen sikrer, at udsatte unge kommer tilbage ind i dem og ikke sidder alene tilbage med en svær ensomhedsfølelse. I Plan B har vi udviklet et gruppeforløb for unge med angst og ensomhed, som starter op til august.

Ensomhedens greb om de unge

Følelser af ensomhed er en naturlig del af livet, men bider ensomheden sig fast og bliver langvarig, kan det blive en alvorlig tilstand med store konsekvenser for det mentale helbred. Ensomhed opstår, når ens sociale relationer ikke opfylder ens sociale behov. Det er en subjektiv, ubehagelig følelse af manglende sociale kontakter eller nærhed og samhørighed til andre (Lasgaard, M. (2010). Ensom i en social verden. Psyke & Logos, 31, 206-231)

Forskere fra Københavns Universitet har i projektet ”Stå sammen ved at holde afstand” undersøgt, hvordan COVID-19 har påvirket forekomsten af ensomhed i Danmark. Det mest markante fund ses blandt unge (16-29 år), hvor op mod 22% oplever sig som ensomme. Det er en bekymrende stigning fra tidligere, hvor dette tal var på 12%.

Hos Plan B har vi derfor været glade for, at vi i løbet af foråret har kunne tilbyde gratis samtaleforløb til børn og unge, der oplever ensomhed, angst og social mistrivsel. I Videnscenter Plan B samler vi al den uvurderlige praksisviden vi får fra alle de mange børn og unge, der kommer til samtaleforløb i herinde, og til efteråret kommer der en rapport på baggrund af den indsamlede viden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette websted bruger cookies til at forbedre din browseroplevelse. Ved at gennemse dette websted accepterer du vores brug af cookies.