METODER OG TILGANGE

I Plan B arbejder vi overordnet ud fra en traume- og tilknytningsteoretisk samt systemisk, narrativ, løsningsorienteret og mentaliseringsbaseret referenceramme.

I Plan B skræddersyr og vi altid vores metoder og tilgange til den enkelte borger eller familie, fordi vi som mennesker er forskellige, motiveres af noget forskelligt og lærer forskelligt. Det er derfor vigtigt, at vi som fagpersoner er både godt og bredt uddannede, så vi kan sikre at alle får de bedste muligheder for at kunne udvikle sig – og det er vi i Plan B.

I Plan B er vi også optagede af at udvikle os og blive ved med at finde ud af, hvordan vi kan blive bedre – og dermed spille andre bedre. Dette gør vi bl.a. igennem aktiv deltagelse i både intern og ekstern supervision, igennem kurser, uddannelser mm. Men også igennem skriftlig dokumentation samt løbende evaluering og sparring af både aktive og afsluttede forløb. Medarbejderne i Plan B har – ligesom de børn, unge og familier vi arbejder med – deres helt egne unikke kompetencer, ressourcer og erfaringer samtidig med at der også altid er en hel del der er ”fælles”.

Nedenfor vil vi derfor introducere nogle af de overordnede fælles metoder, som vi oplever som det bedste afsæt for at skabe bæredygtig forandring og udvikling.

Relationsarbejde

I Plan B er det vores erfaring, at det helt afgørende for, om vi lykkes med at hjælpe de børn, unge og familier vi arbejder med, er, at vi som fagpersoner formår at opbygge trygge og tillidsfulde relationer. Dette gør vi bl.a. igennem empatisk nærvær, vedholdenhed og oprigtig interesse i det barn, den unge eller de familier som vi møder.

Det at skulle stole på og åbne sig for et eller flere andre ukendte menneske kræver stor tillid. Tillid er ikke bare noget der opstår fordi nogen italesætter det, men derimod noget, der opbygges igennem “bunkevis af positive erfaringer over tid”. De børn, unge og familier vi arbejder med, har ofte oplevet utallige svigt og kommer derfor ofte med en mistillid til enten systemet, velmenende hjælpepersoner, andre unge eller til alle mennesker der ”vil dem noget”. Det kan derfor være en langvarig proces at opbygge tillidsfulde relationer med traumatiserede, belastede, utrygge og udsatte børn, unge og familier – men det er den eneste vej frem – for uden en tryg og tillidsfuld relation er det meste andet ”spildt arbejde”. Alle vores kontaktpersoner, familiebehandlere og psykologerne i Plan B har derfor et stort fokus på at indgå i stabile, nærværende og vedholdende relationer. Dette er det helt nødvendige udgangspunkt og det grundlag, vi bygger det pædagogiske og terapeutiske arbejde på.

Bæredygtige indsatser

Vi søger så vidt muligt at opspore og inddrage barnets netværk i forløbene. Netværket er de vigtigste personer, der har en betydning for barnet, og dem som kan træffe beslutninger omkring barnet, og som dermed har en indflydelse på barnets forhold, når det er hjemme, i skolen, på fritidshjemmet etc. Netværket kan være den nære familie, bedsteforældre, yndlingsonkel, en god ven, lærere, pædagoger, trænere, rådgivere osv.

Derfor er vi altid pro-aktive med hele tiden at række ud over vores egen indsats og søge samarbejdet, der hvor vi kan finde det. Vi er bevidste om, at vi ikke skal være i børnenes, de unges eller familiernes liv for altid, og derfor er det helt afgørende for deres fremtidige trivsel, at vores indsatser ikke lukker sig sammen om sig selv, men kan føres videre af de unge selv eller som mindre støtteforanstaltninger i kommunalt regi. 

Aktiviteter

Vi er altid aktive med borgerne, da vi mener at det er helt afgørende at vi får kroppen med, i de forandringer der skabes. At bruge sin krop aktivt opbygger selvværd og positive selvfølelser, øger fornemmelsen af autonomi mm. Derudover kan man igennem kroppen bearbejde negative erfaringer og oplevelser, hvor man måske ikke har et sprog for det. Derfor tilbyder vi som en naturlig del af arbejdet en del fysiske aktiviteter ude af huset og vi forsøger at skabe positive og meningsfulde fællesskaber på tværs af vores sager eller lokalt indenfor en familie, da det er oplevelsen at de unge og familierne “vokser” af at være en del af noget større.