Terapeutiske forløb til børn og unge
Individuel terapi med børn
I vores interne psykologhus har vi alle stor erfaring med terapeutiske forløb med alle slags børn og unge, og vi er særligt gode til at tale med dem, som ikke vil tale med nogen.
Vi får ofte henvendelser om børn der ikke ”ønsker” at gå i terapi, og som bare gerne vil ”glemme” de ting det har været udsat for og bare ”komme videre med livet”, men også børn der tydeligt reagerer på tidligere traumatiske oplevelser, men som stivner/lukker i/fjoller mm, hvis de voksne forsøger at tale om det/nærme sig emnet.
Man kan som voksen få lyst til at følge barnets ønsker om at ”lade traumet/de traumatiske oplevelser ligge”, men al forskning på området samt vores erfaringer er, at børn der har været udsat for traumer har brug for et rum, hvor der er mulighed for bearbejdning – dette værende verbalt eller non-verbalt.
Vi har mange gode råd til og tanker omkring, hvordan man som voksen evt. kan hjælpe børn med at blive motiverede til terapi samt andre positive tiltag man kan tage omkring barnet
Individuel terapi med unge
Det er vores erfaring at rigtig mange unge i udgangspunktet ikke har lyst til at gå i terapi – og de beskriver ofte dårlige og fremmedgørende oplevelser med psykologer. De unge fortæller bl.a. om oplevelser som: “psykologen forstod mig slet ikke”, “hun sagde overhovedet ikke noget” eller at de virkede skræmte over det den unge fortalte. Herfra kan det være svært at motivere en ung til at starte op i et forløb.
I Psykologhus Plan B møder vi de unge i øjenhøjde og i et sprog som de kan forstå. Vi forsøger at være oprigtige og vi er ikke bange for at tage terapien derhen, hvor det giver mening for den unge. Det betyder at vi kan være ”ude”, hjemme hos de unge, være aktive sammen
I vores psykologhus har vi alle stor erfaring med terapeutiske forløb med børn og unge – både drenge og piger der har været udsat for traumer, vold og overgreb m.m. samt med unge der fremstår med følelses-, adfærds- og reguleringsmæssige vanskeligheder, fx unge der reagerer på deres omstændigheder med aggression og vold, unge der reagerer med angst, selvskade, regression mm. Vi tilbyder også forløb til unge med misbrugsproblematikker og diagnoser.
Vi tilbyder alt efter alder og problematikker både:
- Legeterapi
- Traumeterapi
- Samtaleterapi
- Yogaterapi
- Kropsterapi
- Psykoedukation
- Traumefokuseret voldsbehandling (vredeshåndtering)
- og meget mere…
Du er altid velkommen til at kontakte os på: 20233529, hvis du ønsker viden om eller er usikker på, hvad de forskellige terapier rummer og hvad som ville være den mest hensigtsmæssige vej at gå og om terapi overhovedet er det rigtige.
Se også vores gruppeforløb målrettet unge, der kæmper med ensomhed.
TIMEPRIS OG KLIPPEKORT
- 1 time: 1200,-
- Klippekort til 5 timer: 5.500,-
- Klippekort til 10 timer: 10.500,-