FAMILIESPARRING – § 11.3

I familiesager, hvor der er behov for støtte og sparring til forældrene tilbyder vi familiesparring jf. Servicelovens § 11.3. Her har familien mulighed for at få sparring og rådgivning omkring problematikker, som kan fylde i hverdagen, og som familien har brug for nye redskaber til at løse.

MÅLGRUPPEN

Familiesparring er en tidligt forebyggende indsats målrettet familier, der har vanskeligheder og udfordringer som risikerer at eskalere.  

Plan B’s familiesparringsforløb er for alle familier, både hvis du er privatperson eller hvis du som sagsbehandler sidder med en sag, hvor vi kan hjælpe. Ring ind til os på 20 23 35 29 til en snak om, hvad vi kan tilbyde.

INDSATSENS INDHOLD

Familiesparring varetages af en familieterapeut eller en psykolog fra Plan B og består af løsnings- og mentaliseringsbaserede samtaler med udgangspunkt i familiens perspektiv. Samtalerne har som formål at hjælpe forældre og familier til at skabe forandringer i hverdagen, sikre familiens trivsel og skabe et stabilt miljø i hjemmet.

PRAKTISK INDHOLD

Et familiesparringsforløb vil typisk bestå af 5-10 samtaler fordelt over en periode på 3-6 måneder, men vi skræddersyr altid det enkelte forløb så det passer til den enkelte familie.

Samtalerne kan enten foregå ude hos familien, i Plan B’s lokaler i København eller et tredje sted. Det er også muligt at foretage samtalerne online, hvis der er behov for det.

TIMEPRIS OG KLIPPEKORT

  • 1 time: 1.000,-
  • Ved køb af 5 timer er timeprisen 950,-
  • Ved køb af 10 timer er timeprisen 900,-