+45 33 15 20 23

Ydelser

Plan B’s profesionelle team af kontaktpersoner, familiebehandlere, misbrugskonsulenter og psykolog varetager arbejdet omkring vores kerneydelse; den helhedsorienterede indsats. Den helhedsorienterede indsats er en sammensat foranstaltning bestående af en støttekontaktperson, en familiebehandler samt en psykolog.  Vi udfører denne indsats døgnet rundt 365 dage om året og derfor er vi et effektivt og billigt alternativ til anbringelse. Vores fleksibilitet gør, at vi kan yde støtte når problemerne opstår og derved være med til at sikre at en given situation ikke løber løbsk. Vores personale arbejder desuden målrettet på at facilitere et tværfagligt samarbejde mellem socialrådgivere, lærere, pædagoger, psykiatrien, familiært netværk og alle andre relevante aktører omkring den indskrevne. Plan B bruges både til forebyggende samt behandlende forløb.

En typisk Plan B sag udføres af en støttekontaktperson, en familiebehandler samt en psykolog, og koster omkring 18.000 kr. om måneden. Alle sager vurderes dog individuelt med udgangspunkt i den unges situation og behov samt kommunens forventninger.

Ring til den visitationsansvarlige på 20 23 35 29 og få et tilbud.

 

Støttekontaktperson (SEL § 52, stk. 3, nr. 6)

Plan B’s støttekontaktpersonsforanstaltning er en indsats på et mere massivt niveau end man normalt forbinder med en sådan ordning. Foranstaltningen er en væsentlig del af det helhedsorienterede tilbud og det er designet til unge med store adfærds- og tilpasningsproblemer herunder også svært introverte.

De unges problemer involverer ofte kriminalitet, vold og misbrug, mistrivsel i skolen og social isolation og udspringer af sociale, kulturelle, familiære og psykologiske belastninger.

Kontaktpersonen arbejder på samtlige arenaer i den unges liv – i familien, klubben, skolen, fritidsaktiviteter m.m. Familiebehandling er typisk en fast del af Plan B’s støttekontaktpersonsordning og vi samarbejder med alle relevante aktører, arbejder 1:1 med den unge og på den lange bane for at skabe varige positive forandringer.

Vores kontaktpersoner opbygger over tid en tillidsrelation til den unge. Med det som grundlag arbejder vi pædagogisk fremadrettet og motiverer den unge til at tage ansvar og skabe en tryg hverdag, så den unge får mulighed for at opnå egne mål. Ligeledes arbejder vores kontaktpersoner altid på at facilitere muligheder for at den unge kan engagere sig i positive fællesskaber – eksempelvis i sportsklubber og foreninger.

Døgnberedskab
Ordningen indeholder døgn- og weekendberedskab, som består i, at den unge altid kan komme i kontakt med en støttekontaktperson – ligesom politi og andre offentlige instanser kan. De unges problemer opstår ofte uden for ’normal åbningstid’, og de eskalerer typisk fordi den unge ikke har en troværdig voksenkontakt til rådighed.

Gennem døgnberedskabet har Plan B derfor mulighed for at hjælpe den unge, når der er behov for det, hvilket bevirker, at problemerne bliver håndteret inden de løber løbsk – og den unge kan derfor få ro i hverdagen igen.

Familiebehandling (SEL § 52, stk. 3, nr. 3)

I støttekontaktordningen er fast tilbud om familiebehandling til forældre. Men det er ligeledes muligt for socialforvaltningen at indskrive hele familien til Plan B.

Plan B’s familiearbejde tager afsæt i systemisk familiebehandling, hvor vi afdækker den enkelte families problemer og ressourcer. På baggrund heraf giver vi forældrene værktøjer til at håndtere egne såvel som de problemer, der er omkring den unge i såvel hjemmet som i øvrige sammenhænge. Plan B’s målsætning for familiearbejdet er, at få familien til at fungere som familie igen – at forældrene for taget ansvaret tilbage for familien og løfte deres ansvar overfor deres barn.

Vi arbejder med hele familien samlet, men også med forældrene alene. Vi støtter og vejleder familien i forhold til at løse de problemer, der opstår i og omkring familien, også problemer af praktisk karakter fx kontakt til offentlige instanser eller sproglige vanskeligheder.

Vi kan konstatere, at der sker en væsentlig forandring, når det lykkes at få familien til at indgå i arbejdet omkring den unge. Familien oplever sig selv som en vigtig og betydningsfuld del i forhold til at hjælpe den unge, og at den unge reagerer positivt, når familien vil ham eller hende det godt.

Familien er på denne måde en vigtig medspiller i forhold til at hjælpe den unge på rette vej, og vores erfaring er, at koblingen mellem støttekontaktordningen og familiebehandlingen giver de bedst mulige resultater for alle parter.

Efterværn (SEL § 76, stk. 2 og stk. 3 nr. 2)

Plan B tilbyder efterværn til unge over 18 år, som har behov for særlig støtte til at sikre en stabil overgang til en selvstændig voksentilværelse, f.eks. fra en anbringelse.

Den unge får tilknyttet en støttekontaktperson, som støtter og vejleder den unge i at håndtere hverdagens praktiske gøremål, beslutninger og handlinger. . Formålet med efterværnet er selvstændiggørelse via støtte i overgangen fra et omflakkende og kaotisk ungdomsliv og henimod et mere etableret, struktureret og hensigtsmæssigt voksenliv. Selvstændighed hviler på selvforsørgelse og derfor lægges der i vores efterværnsindsats stor vægt på afklaring, opstart og fastholdelse i uddannelse og/eller beskæftigelse

I de tilfælde hvor den unge har sin egen bolig, yder vi også bostøtte jf. Servicelovens § 85 (se længere nede i vores ydelseskatalog).Indsatsen er typisk mindre omfattende end vores støttekontaktpersonsordning, hvilket også afspejles i prisen.

 

Bostøtteindsats (SEL § 85)

Plan Bs bostøtteindsats henter primært sin inspiration i CTI (Critical Time Intervention).Foruden praktisk støtte og strukturering af hverdag og hushold, arbejder vi målrettet på at støtte den unge dér hvor vedkommende selv oplever behov i forhold til at kunne mestre sin livssituation. Hele indsatsen har selvstændiggørelse som omdrejningspunkt.Selvstændighed hviler på selvforsørgelse og derfor lægges der i vores bostøtteindsats stor vægt på afklaring, opstart og fastholdelse i uddannelse og/eller beskæftigelse

Et vigtigt element i indsatsen er styrkelsen af den unges sociale ressourcer og netværk. Dette vægtes højt fordi lokal social forankring, kan være dét der gør forskellen i forhold til både fastholdelse af bolig samt forbedring af livskvaliteten generelt.Indsatsen er typisk mindre omfattende end vores støttekontaktpersonsordning, hvilket også afspejles i prisen.

Støtte til forældre med anbragte børn (SEL § 54)

Vi tilbyder kontaktperson til forældre med anbragte børn, så de oplever anbringelsen og overgangen så omsorgsfuld og uproblematisk som mulig.

Støttepersonerne har grundet deres socialfaglige baggrund, indsigt og erfaring i arbejdet med anbragte børn, forældresamarbejde og sorg- og krisereaktioner m.m.

Støttepersonsordningen kan tilbyde forældrene:

¤ At støtte dem til at acceptere anbringelsen og rumme deres reaktioner efter anbringelsen

¤ At lytte og være der for deres skyld men også give modspil, når der er behov for dette

¤ Støtte til samarbejde med kommunen og hjælpe med at læse og forstå materiale omkring anbringelsen

¤ Hjælpe med at få et godt samarbejde med det sted barnet er anbragt og styrke kontakten mellem forældre og barn

Vores erfaring er, at vi kan styrke samarbejdet mellem forældrene og sagsbehandleren. Samtaler med familien sikrer også, at forældrene bedre kan slippe skyldfølelsen og selv begynde at arbejde mere målrettet mod gode resultater.

Støttet- & overvåget samvær (SEL § 71, stk 2 & 3)

Støttet samværPlan B tilbyder støttet samvær, som varetages af vores dygtige og erfarne familieterapeuter. Støttet samvær er en frivillig ordning, som sker i samarbejde mellem forælder og sagsbehandler og med samtykke fra forælderen. Støttet samvær kan være en god idé, hvis samværsforælderen er ung og/eller uvant med at omgås barnet, eller af andre årsager har behov for hjælp til at forstå barnet og dets signaler. Forælderen støttes i at imødekomme barnets behov og sikre en positiv og tryg kontakt på barnets præmisser.Støttet samvær kan også være relevant i tilfælde, hvor der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, og brug for en neutral og fagligt uddannet person til at hjælpe med f.eks. at få hente- og afleveringssituationer til at fungere.Der vil altid være et tæt samarbejde med dig som sagsbehandler omkring indsatsen. Efter hvert samvær vil familieterapeuten evaluere dette, og med et passende interval samle sine indtryk i en skriftlig rapport.

Overvåget samværPlan B tilbyder også overvåget samvær i de tilfælde, hvor statsforvaltningen har besluttet, at dette er den eneste mulighed for samvær. Det kan være situationer, hvor der er bekymring for vold, misbrug eller på anden måde et dysfunktionelt og uhensigtsmæssigt samspil mellem barn og forælder, og hvor det er vurderet nødvendigt at observere samværet helt eller delvist, for at beskytte barnet og varetage dets tarv.

I tæt samarbejde med dig som sagsbehandler, og med så megen inddragelse som muligt af forælderen, vil familieterapeuten lægge en plan for det overvågede samvær. Efter hvert samvær vil der blive udarbejdet en skriftlig rapport, hvor observationer og indtryk samles og indsatsen evalueres.Circle of Security (COS-P)I både støttet – og overvåget samvær, arbejder vores familieterapeuter metodisk ud fra en overordnet systemisk/narrativ tilgang, og med udgangspunkt i tilknytningsteorierne. Vi har gode erfaringer med at arbejde ud fra ’Circle of Security’–metoden (COS-P), som flere af vores familieterapeuter er certificerede i.

Uddannelses- og erhvervsmentor (LAB § 31b)

Nogle borgere har i særlig grad vanskeligt ved at passe deres uddannelse eller finde beskæftigelse. Det er muligt for Plan B at tilrettelægge et målrettet forløb for borger, hvor der arbejdes med denne specifikke udfordring. Indsatsen er særligt henvendt til borgere der af forskellige årsager, ikke formår at fastholde sig selv i jobcentrenes beskæftigelsesforløb og derfor er i farezonen for at falde ud af systemetMålgruppe:De borgere, som kan have gavn af et fastholdelsesforløb i forhold til deres uddannelse, vil typisk være sårbare unge, som er i højrisiko for frafald af forskellige psykosociale årsager, eksempelvis borgere der er;- Ensomme og introverte- Massivt skoletrætte og med dårlige erfaringer med skolegang p.g.a. eksempelvis mobning, indlæringsvanskeligheder og lignende- Borgere præget af opgivenhed, mangel på motivation, nederlagsfølelse og lavt selvværd- Med et problematisk forbrug af hash eller alkohol- Med psykiske vanskeligheder (f.eks. angst, depression, ADHD)- Med sociale vanskeligheder og manglende opbakning fra familie og netværk Formål:Målet med et forløb fra Plan B er først og fremmest at støtte og fastholde borgeren i sit uddannelsesforløb (herunder hjælp til afklaring af den rigtige uddannelse), at hjælpe vedkommende til at blive arbejdsmarkedsparat, samt hjælpe den enkelte til at opdage og bruge sine ressourcer og kompetencer på en hensigtsmæssig måde, i overensstemmelse med den unges ønsker og håb for sin fremtid.Hvordan:Et forløb tilrettelægges individuelt, og tilpasses så fleksibelt som muligt til den enkelte borgers behov her og nu. Der vil være mulighed for at besøge borgeren på skolen, i hjemmet, eller andre steder som vedkommende befinder sig, samt have løbende kontakt via telefon, sms, mail og lignende. Et forløb vil som nævnt altid designes med udgangspunkt i borgerens situation og kan eksempelvis indeholde følgende (men ikke nødvendigvis alle) elementer:- Motivationsarbejde og hjælp til afklaring af fremtidsplaner- Støtte til at komme op og afsted om morgenen, telefonisk eller fysisk- Fysiske aktiviteter eller støtte til træning/holdsport – som kan give den unge energi og erfaring med de positive effekter af at røre sig, eller succesoplevelser og erfaringer med at indgå i et forpligtende fællesskab.- Hjælp til at etablere gode rutiner og en sund dags- og døgnrytme (f.eks. i forhold til kost, søvn, lektier, motion o.l.)- Støtte i forhold til planlægning og strukturering af studieaktiviteter, f.eks. opgaveskrivning, lektielæsning eksaminer o.l.- Samarbejde med relevante personer omkring den borgeren – f.eks. lærere, studievejleder, praktiksteder, fagforening, familie- Arbejde med den borgerens identitet, selvfølelse og selvværd- Støttende samtaler omkring vigtige temaer i borgerens liv, f.eks. hash-forbrug, psykiske eller sociale udfordringer o.a.Indsatsen er typisk mindre omfattende end vores støttekontaktpersonsordning, hvilket også afspejles i prisen.

Integrationsmentorordning (Integrationsloven § 23d)

Plan Bs integrationsmentorordning henvender sig til uledsagede flygtningebørn, der efter at være fyldt atten år, er kommet i egen bolig. På linje med vores bostøtteindsats indeholder indsatsen ADL træning (Almindelig Daglig Livsførelse).Foruden praktisk støtte og strukturering af hverdag og hushold samt job- og uddannelsessøgning og/eller -fastholdelse, arbejder vi målrettet på at støtte den unge dér hvor vedkommende selv oplever behov i forhold til at kunne mestre sin livssituation. Hele indsatsen har selvstændiggørelse og medborgerskab som omdrejningspunkt.

Et vigtigt element i indsatsen er demokratisk dannelse og styrkelse af sociale ressourcer og netværk. Her er målsætningen at knytte den unge til det lokale foreningsliv (sport o.lign. lokale netværk) og således facilitere indhold, tilhør og engagement. Dette vægtes højt fordi deltagelse i foreningslivet, på mange måder er et sundt og meningsfuldt engagement i det danske samfund.Indsatsen er typisk mindre omfattende end vores støttekontaktpersonsordning, hvilket også afspejles i prisen.

Børnefaglige undersøgelser (SEL § 50)

Plan B kan yde kommunen assistance i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser. Vores kvalificerede og til formålet uddannede personale, har erfaring med hele § 50 undersøgelsesprocessen og via Plan Bs indsatsarbejde desuden solid erfaring i at tale med unge, deres familier samt relevant netværk og instanser.Derfor kan vi tilbyde at varetage hele undersøgelsesfasen, eller assistere i dele af den – såvel som vi dels kan være behjælpelige med at rådgive på en eventuelt følgende handleplan samt tilbyde at vores autoriserede psykolog foretager relevante undersøgelser og testninger.Ring til os og få et uforpligtende tilbud, på; 33 15 20 23 eller 20 23 35 29.

Psykologsamtaler (SEL § 52, stk. 3, nr. 3)

Mange af de unge som Plan B kommer i kontakt med, er præget af langvarig psykosocial belastning, som har store konsekvenser for deres livssituation og trivsel.
Sådanne livsomstændigheder kan for den enkelte unge medføre, at den unges tilgang til verden grundlæggende er præget af mistillid og resignation. De copingstrategier som den unge benytter, er dog (set udefra) ikke altid hensigtsmæssige, og kan i mange tilfælde give problemer med omverdenen. For den unge tjener strategierne dog et vigtigt formål, nemlig at sikre sin egen overlevelse her og nu.

For at bryde den negative kausalitet, der opstår mellem den unge og omverdenen, kan det være givtigt for den unge at få indsigt i de psykologiske mekanismer, der er på spil. Redskaber til dette kan eksempelvis være psykoedukation, selvindsigt i egne psykiske mekaniser og reaktioner, perspektivering af samspilsmønstre, arbejde med alternative strategier osv.
Det udviklingsarbejde, der venter den unge i en sådan proces, er oftest krævende, og kan være svært for den unge at gennemføre uden støtte fra omsorgspersoner/kontaktpersonen. Alene det at komme til en aftale hos psykologen kan være en udfordring.

Med en helhedsorienteret løsning, hvor kontaktperson, familiebehandler og psykolog i samarbejde kan støtte op omkring den unges udvikling, har vi mulighed for at imødekomme og hjælpe den unge igennem de udfordringer, der kan opstå i en sådan udviklingsproces.

Psykologisk testning og udredning

Det kan til tider være hensigtsmæssigt med en (fornyet) psykologisk undersøgelse for at klarlægge den unges ressourcer og vanskeligheder af kognitiv, social og/eller emotionel karakter. En sådan undersøgelse kan være med til at afdække eventuelle særlige behov og være et godt afsæt for det videre arbejde med den unge.

Afhængig af problemstillingen kan den psykologiske undersøgelse indeholde:

¤ Samtale med den unge og/eller forældre og/eller fagprofessionelle omkring den unge

¤ Anamnese samtale

¤ Kognitiv testning (afdækning af begavelsesniveau)

¤ Projektiv testning (personlighed og social funktion)

¤ Rating scales (emotionelle tilstand)

¤ Observation

¤ Udfærdigelse af psykolograpport

¤ Formidling til den unge, forældre og fagprofessionelle

Traumeterapi

Traumeterapi er et tilbud til unge og forældre, som lider af følgevirkninger efter traumatiske oplevelser. Eksempler på traumer er vold, mobning, overgreb, ulykker, operationer, krig og tilknytningstraumer. Gældende for alle traumer er, at man har oplevet sig selv overvældet og magtesløs. Hvis en person bliver traumatiseret, og der ikke har været et støttende netværk eller anden professionel hjælp på tidspunktet for begivenheden, er der større risiko for, at vedkommende udvikler mere varige symptomer. Eksempler på symptomer er depression, humørsvingninger, søvnbesvær, oversensitivitet, isolation, flashback, manglende koncentration, nedsat korttidshukommelse og ”uforklarlige” smerter i kroppen.

Plan B tilbyder traumeterapi til unge, fordi følgevirkningerne af traumer kan bidrage til, at den unge har svært ved at klare sig i skolen og begå sig socialt. Symptomerne kan i yderste konsekvens medføre trang til at regulere de overvældende og ubehagelige kropssansninger fx ved uhensigtsmæssig og udad reagerende adfærd eller stofmisbrug, for at kompensere for den smerte de oplever.

Plan B tilbyder også traumeterapi til forældre, fordi symptomer på traumer fx kan medføre et nedsat overskud til de praktiske opgaver i hjemmet, samt vanskeligheder med at opretholde en ordentlig omsorg og hensigtsmæssig kontakt til børnene.

I traumeterapien bestræbes der på at afhjælpe eller mindske de fysiske og psykiske følgevirkninger. Generelt tager det kortere tid at arbejde med et enkeltstående traume og længere tid, når det drejer sig om truende eller belastende opvækstvilkår over en årrække. Terapeuten arbejder både med samtale, som i almindelig psykoterapi, og med bevidstheden om kropssansninger hos klienten, hvor formålet er at understøtte en heling af ubalancer i nervesystemet.

Det er vigtigt, at der foreligger en basal tryghed, inden man begynder at bearbejde traumatiserende hændelser – ellers vil det alarmberedskab, der naturligt er til stede i forbindelse med et traume, træde i stedet og modarbejde helingen. Der vil derfor være opmærksomhed på, at traumatiseringen reelt er ophørt, fx ved at vedkommende bliver adskilt fra en krænkende person eller farlig situation, således at der kan opstå en følelse af at være bragt i sikkerhed.

Misbrugsbehandling

Som en del af Plan Bs støttekontaktforanstaltning tilbyder vi misbrugsbehandling som et vigtigt element i vores helhedsorienterede indsats. Vores misbrugskonsulenter arbejder målrettet i et metodisk krydsfelt bestående af kognitiv terapi, fysisk træning og NADA-behandling*. Sideløbende med dette arbejder misbrugskonsulenterne i tæt dialog med den unge med henblik på at facilitere alternative praksisser i den unges liv og derved erstatte misbruget med andre positive og hensigtsmæssige praksisser.Det er et tilbud til alle vores indskrevne, men det er også muligt at blive visiteret til misbrugsbehandling alene.

*NADA-behandling (Acudetox) er øreakupunktur der siden slutningen af 1970´erne har vundet indpas i kriseterapi samt i psykiatrisk- og misbrugsbehandling. Siden 1999 har NADA-behandlingen været anvendt på børn og unge med ADHD. NADA-behandlingen afhjælper abstinenser og lindrer desuden stress- og angsttilstande.

Gruppebaseret forløb: Bokse- & kickboxingprojekt

individuel udvikling sker via sociale relationer idet erfarings- og ideudveksling skaber en atmosfære der understøtter positiv forandring for den enkelte… selvtillid og -værd opnås ikke automatisk ved at udøve sport, men derimod via den understøttende sociale interaktion med voksne og jævnaldrende [imens der udøves sport]… [det forbedrede selvværd, former individet] i retning af at være i stand til, at kunne tage konstruktiv kontrol over eget liv (Wright 2006, pp. 153)*.I Plan Bs bokse- og kickboxingprojekt arbejder vi med fysisk træning som et pædagogisk redskab. Her træner vi de unges sociale færdigheder, kropslige bevidsthed, såvel som vi opøver motivation, disciplin samt styrker deres selvværd. Og således arbejder vi direkte med empowerment. Den ansvarlige for projektet er uddannet bokseinstruktør samt ungdomspædagog og faciliterer træningen to gange ugentligt

I vores bokse- og kickboxingprojekt får den unge mulighed for at udvikle sig i et fællesskabbestående af jævnaldrene – under pædagogisk monitorering samt deltagelse. Denne konstellation gør det muligt for Plan B at arbejde målrettet med den enkelte unges potentiale og udfordringer samtidigt med, at vi opøver vedkommendes evne til at begå sig socialt sammen med holdkammeraterne samt i overensstemmelse med rammen omkring de sociale spilleregler.

Bokse- og kickboxingprojektet er et tilbud til alle vores indskrevne unge, men det er også muligt at visitere specifikt til kun projektet.

*Whitney Wright: “Keeping It in the Ring: Using Boxing in Social Group Work with High-Risk and Offender Youth to Reduce Violence”. In: “The Art, Science, and Soul of Group Work”, pp. 149-174. The Haworth Press, Inc. 2006.

Gruppebaseret forløb: Street Fit Girls

I samarbejde med Game København; StreetMekka Girls tilbyder Plan B Street Fit og dialogrum for piger. Tilbuddet henvender sig til piger i alderen 10-15 år.Hver tirsdag vil der være funktionel træning og bevægelse i Games dansesal på Enghavevej i København SV. Selve den fysiske del varetages af to frivillige instruktører fra Game og herudover deltager vores socialrådgiveruddannede medarbejder i selve træningen. Der er tilknyttet omtrent 15 piger med forskellige sociale, kulturelle og etniske baggrunde og således afspejler gruppen det omkringliggende samfund.

I Street Fit er der fokus på kropslig udfoldelse, motion og fællesskab og udover at tilbyde pigerne en fritidsinteresse, er visionen at fremme pigernes sundhed, tilbyde dem netværk samt muligheder for at lære af hinanden. Efter træningen vil Plan Bs medarbejder tilbyde pigerne sunde snacks og etablere et uformelt dialogrum. Det er planen, at Plan Bs medarbejder på subtil vis skal sikre, at dialogrummet bibeholder en positiv, tryg og inkluderende atmosfære hvori pigerne får lyst til at lukke sig op og dele deres erfaringer, udveksle ideer og skabe samt videreudvikle deres indbyrdes relationer. Det er ligeledes ambitionen periodisk at invitere de unge pigers forældre med til at overvære træningen – og efterfølgende inddrage dem i dialogrummet. At pigegruppen afspejler det omkringliggende samfund, giver dialogrummet et udviklingspotentiale for de deltagende idet Plan Bs medarbejder sikrer, at de forskellige positioner bringes i konstruktiv dialog med hinanden.

StreetFit Girls er et tilbud til alle vores indskrevne piger i alderen 10-15 år, men det er også muligt at indskrive enkelte eller en gruppe af piger i projektet.

Se mere på www.gamedenmark/koebenhavn

Weekendaktivitetstilbud

For en socialt udsat ung kan en weekend opleves lang og kedelig. For at skabe et positivt og sundt indhold i weekenden, samt forebygge social isolation eller fristelsen til at opsøge uhensigtsmæssig spænding, tilbyder Plan B nu weekendaktiviteter til de unge. For nogle familier kan weekendaktiviteterne ligeledes fungere som en tiltrængt aflastning; hvis der f.eks. er mange konflikter eller andre udfordringer i hjemmet, kan forældre og ung have behov for en pause fra hinanden, for derefter at vende tilbage med fornyet overskud.Plan Bs weekendaktivitetstilbud varetages af relevant uddannet personale. Fokus ligger på at facilitere berigende oplevelser, samvær, fællesskab og hygge. Vi mødes hver lørdag eller søndag middag og tilbringer eftermiddagen sammen. Aktiviteterne vil ofte have fysisk bevægelse som omdrejningspunkt, men det er også muligt at komme en tur i biografen og se den sidste nye film.Vores weekendaktivitetstilbud er en tillægsydelse til alle vores indskrevne familier, men det er også muligt at visitere en ung specifikt til weekendaktivitetstilbuddet.

Adresse

Valby 2500

Ring til os

Telefon: (+45) 33 15 20 23

Kontorets åbningstider

Mandag-onsdag 09:00-16:00
Torsdag 09:00-18:00
Fredag 09:00-13:00